Som ny "barfer", eller blot som interesseret og mulig ny inden for råfodringens verden
kan der være rigtig mange spørgsmål der presser på, usikkerhed - Er det nu rigtigt?
-får min hund nu hvad den skal have?.
Og er der ikke noget med at hunde ikke tåler rå ben, og da slet ikke fjerkræ??

Hvad gør ulven i det fri, ræven?, kattedyr - ja rovdyr iøvrigt, som hunden jo stadig er og altid vil være?. En barf-hunds ph værdi i maven er på omkring 1, det er det rene syrebad!, i stand til at slå bakterier ihjel, fordøje ben mv.
En barfhunds mave er hærdet, der skal rigtig meget til at slå den ud af kurs..

jeg tror vi alle har været der! - det kræver også lidt mod, at turde fodre uden en deklaration at støtte sig op af.
Men.. vi "fodrer" vore børn uden deklarationer, kan vi så ikke finde ud af at fodre vore hunde uden?
Så svært og indviklet er det bestemt ikke, blot der overholdes nogle få hovedregler.

Det handler groft sagt om variation af kødet, både skært kød, brusk og sener og ben,
evt. med blendede varierede grøntsager, der er faktisk flere slags der er gavnlige for mange ting.
Tilsæt et godt supplement af vitaminer/mineraler og en god olie, så er hunden godt dækket ind resten af sit liv,
uanset om det nu er en lille chihuaua eller en stor grand danois.

I vore øjne, er det totalt vanvittigt at se det enorme udvalg af specielle varianter af tørfoder til efterhånden alle hunderacer/typer,
sågar i udformninger som hunden "nemt kan samle op"??
Hvorfor?
En sund og nærende naturlig mad, dækker alle hundes behov, den er så unik, at den kan justeres individuelt, tilpasses den enkelte hund
- Uden deklarationer, som ingen alligevel kan gennemskue hvad reelt indeholder!.

Hvorfor er der så mange hunde med diverse allergier? - hunde der jævnligt skal behandles for tandsten? - skal have specialkost pga. kronisk dårlig mave?
-Det har en barf hund ikke!
Vi har selv oplevet hvor meget et foderskift fra tørfoder over til råt kan gøre på vore egne hunde, og efterfølgende set hos andres hunde, som vi har hjulpet igang.
-Det er ikke tom snak!

Hvordan gør man så?

Variation af dyrearter er kodeordet, dvs. sørg for variation over en periode.

Kød uden ben kan være: Hjort, fjerkræsmix, fjerkræ, lam, vildt, hest, kallun mv.
Kød med ben/Brusk kan være: Rensdyr, laks, okse hakket, fjerkræ, oksekød, oksekæbekød - hakket med ben og brusk!
Kødben/Kødfulde ben kan være: Kyllingehalse, Kalkunhalse, hele og halve kyllinger, kanin/hare/vildtben, Oksestruber, Lammeben mv.
Blot der er godt med kød på, hundens tænder bliver brugt til det de er beregnet til, hovedet bliver brugt - det er ren fornøjelse!
Hyggeben: Hyggeben er de ben der ikke fordøjes, dvs. massive ben fra primært store dyr.
der er ikke den store næringsværdi i dem, men de giver god beskæftigelse og tyggemusklerne bliver brugt på noget fornuftigt.

Opstart - tilvænningsperioden:

1. Du starter med at tømme maven for tørkost, dvs. 24 timer uden mad, kun vand .
2. De næste 5 dage kun kallun (herefter vil afføring være næsten sort)
3. De første 30 dage giver du IKKE hele kødfulde ben, men KUN kød med ben/brusk.

Derefter skulle hunden være i stand til at følge en "alm. Barfmenu", med alt hvad der hører til af variation!

Er der tale om overvægtige hunde, eller blot hunde der holder af grønt/frugt, kan en grundigt blendet mængde sagtens blandes i foderet,
og for den overvægtige erstatte noget af dagsrationen.
Af egnede grøntsager/frugt kan feks. nævnes. ærter, gulerødder, rødbeder, lidt broccoli, blomkål, æbler, bær, (tranebær er gode for urinvejene!)

persille, mælkebøtte og meget mere, og tilsæt lidt hvidløg!. Hvidløg har mange gode egenskaber, forebyggende på utøj, virker antibakterielt, giver god heling i huden indefra,
Som med så meget andet skal hvidløg ikke overdrives, lidt er godt, meget er skidt. I tvivl, så køb færdigt knust hvidløg beregnet til dyr.

Vi hjælper naturligvis hjertens gerne med at lave en foderplan hvis det ønskes, og vil selvfølgelig altid stå til rådighed hvis der opstår behov for hjælp.
- Og det er naturligvis altid gratis!

_____________________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________________